Allerede onsdag gik turen igen ud af huset.
Denne gang satte vi kurs mod Aarhus.
Jeg skulle besøge Lissa, som jeg gik klasse med fra 1 – 7 klasse. Vi har igen fået kontakt med hinanden og nu var det endelig min tur til at besøge hende i Stautrup ved Aarhus.
Efter en dejlig frokost sammen med Søren, satte vi kursen mod Brabrand Sø, og den lille café, hvor vi havde bestemt at eftermiddagskaffen skulle indtages, men nej - DER VAR LUKKET – lige netop denne onsdag.
Sidst på eftermiddagen hentede Jens Peter og farmor mig og vi satte kursen mod Sjællandsgade, hvor vi overnattede.
Torsdag formiddag kom Stine på besøg og hende og Rosa omdannede farmors spisestue til systue. Claus var kommet hjem med rundstykker, da han kom fra vagt og nu skulle han sove, så derfor var det hos farmor de to ”tøser” foldede sig ud.
De kastede sig over projektet med at få syet 3 nye kjoler efter model af en af Stines ”de gamle” – og jeg var kaldt til byen sammen med min overlocker.
Efter frokost drog Jens Peter, farmor og jeg dog af sted – ud i solen – vi ville have is.
Turen endte i Ebeltoft, hvor vi slog et slag forbi "Fregatten Jylland" inden turen gik op i byen til "Paradis-is".
Vi nøjedes dog med at nyde fregatten ude fra, men det er utroligt hvor meget der er sket siden vi besøgte den i 1979.
Vi måtte dog hurtigt vende næsen hjemad – MOAAAAR - overlockeren skulle trådes om, og det kan kun en mor. ;o) Det blev dog til fine kjoler til de to damer og efter aftensmaden gik turen hjemad igen. |
Fredag var en stille dag med et lokalhistorisk foredrag i Cafeen og uventede gæster til aftensmad.
Lørdag stod på total afslapning for at samle kræfter til 2 dages påskefrokoster hos Kristine.
Det er så hyggeligt at gense gamle venner efter så mange år; jeg har selv fået kontakt med nogle efter næsten 30 år. Der er ufatteligt meget og snakke om, og man kan næsten ikke forstå hvor årene er blevet af.
SvarSletSjovt med dine billeder af "Fregatten Jylland". Jeg besøgte den i 1984 og har næsten identiske billeder derfra, og igen i 1993 da den var under restaurering. Jeg er sikker på den er et besøg værd nu da den står færdig.
Det er nogle flotte kjoler pigerne har syet; de er sørme kreative. Og de er heldige at ha' en mor der lige kommer og susende med overlockeren. Hvad gør man ikke for sine børn... ;o)