FASTE LÆSERE

lørdag den 23. april 2011

TUR LANGS AALBORGS NYE HAVNEFRONT # 2

Efter en dejlig sandwich gik turen videre til Aalborghus Slot, hvis nuværende bygninger er opført 1539-53 af Christian III, men der har ligget et slot på stedet helt tilbage i 1300-tallet.


Fra slottet er der udsigt til "Utzon-Centret" - Aalborgs
nye, flotte kulturikon -

"et dynamisk og eksperimenterende kultur- og videncenter, hvor arkitekturm, design, kunst og formidling går op i en højere enhed."


Centret er tegnet af Jørgen Utzon og hans søn Kim Utzon og er en hyldest til Utzon der voksede op i Aalborg.





Jeg har endnu ikke været inde på Utzon-centret – men det står højt på min go-see-liste.



I Utzon-parken ligger ud over centret også 3 kollegie-tårne med 76 ungdomslejligheder – tegnet af Kim Utzon.
 


Turen går videre – forbi Friis Indkøbscenter, hovedbiblioteket og Nordkraft – som jeg vender tilbage til –



og slutter ved de sørgelige rester fra det gamle kvægtorv og udgravningerne til Aalborgs kommende musikhus.


Ja, Aalborgs havnefront har gennemgået en fantastisk udvikling i de seneste år – og er jo slet ikke færdig endnu. Heldigvis lader det til at ålborgenserne har taget deres nye muligheder i brug – der var masser mennesker, selv på en tirsdag. Det er dejligt at se hvordan havnen og byen ligesom ”vokser sammen” - nye pladser opstår.
Jeg håber at de finder nogle som vil bygge det gamle kvægtorv op igen – ellers må de ned når det nye musikhus bliver færdigt, og det bliver spændende at se hvad der dukker op i forbindelse med det.


Tivoli ”Karolinelund” som ligger overfor er lukket, men skal vist fortsætte som bypark og der er efter sigende planer om at åbne ”Kjærs Mølle Å” som løber ud i fjorden netop her.


Jeg venter med spænding på hvad der sker og vil glæde mig til at besøge havnen når jeg er i Aalborg.




Ovenstående billede viser området hvor jeg gik min tur - Håber at i nød at følge med.

Jeg vil slutte turen med Marco Evaristtis ord om Aalborg -

"Byen der tør det skæve."




6 kommentarer:

  1. Dejlig byvandring med flotte billeder fra min tidligere hjemby. Du er en meget dygtig fotograf, Marianne !!!
    Ja, der er sket en hel del i Aalborg, siden jeg boede i Maren Turisgade sidst i 70'erne.

    Jeg var inde på Utzon centret da det åbnede, det var nu ikke noget særligt, håber det er blevet mere interessant siden da ?
    Nyd resten af påsken.

    SvarSlet
  2. Tak for rundvisningen, det er lang tid siden, jeg har gået en tur i Ålborg - skønne billeder:-)

    SvarSlet
  3. Der er bestemt blevet flot på havnefronten. Kom der meget som barn, min morfar kørte truck dernede, og min onkel sejlede med Jens Bang til København - der er søreme sket store forandringer siden. Lidt længere mod øst, ligger en stor, hvid bygning; det er KMD, som er bygget hen over værftes gamle tørdok - dér arbejder jeg, og vi har den skønneste udsigt hen langs fjorden, hvor der også er tale om at lave et havnebassin, hvor man kan bade
    Flotte billeder du har taget

    SvarSlet
  4. Det var spændende at følge dig på tur - dejlige billeder du viser os. Jeg kender desværre slet ikke Aalborg.
    Klem og en god aften til dig.

    SvarSlet
  5. Tak, tak, tak, sikken en gave at få! En spadseretur langs med fjorden i Aalborg, for søren da, hvor gjorde du mig dog glad.

    Under sidste års "sommer"ferie (det blev altså September, inden vi nåede så vidt), var vi en uge i Aalborg og da den lille nordjyske familie lige var blevet udvidet fra 3 til 4, valgte vi at bo på hotel nær havnen, for at give dem lidt ro. Jeg må indrømme, at jeg havde det lidt svært, da jeg så nogle af de nye ting, der var "blevet banket op", nu var det jo slet ikke mit Aalborg længere, som det så ud da jeg rejste herned.

    Men hvis jeg skal være helt ærlig, så trængte havnefronten noget så grueligt til en fornyelse/forbedring. Efter at have forladt forsvaret, havde jeg i et par år, inden jeg forlod DK, job på Aalborg Industries (tidligere Aalborg værft) lidt længere ude på havnefronten og som regel foregik turen til/fra arbejde på cykel fra Nørresundby og langs med havnen og det var godtnok en temmelig trist omgang at se på dengang.

    Tak for turen og knus til dig helt deroppe mod nord.

    SvarSlet
  6. Ja, forandringen er kolosal - da de startede var jeg heller ikke vildt begejstret, men det har ændret sig - jeg er vild med den nye havnefront og elsker at den nu vokser sammen med resten af byen.
    Der ville jeg gerne bo når vi engang flytter tilbage til Aalborg.

    Vi har selv boet i østbyen i 80'erne - mens JP læste på AAU og senere arbejdede på Aalborg Boilers, så vi kendte havnen godt. Jeg kan også huske, når vi - i min barndom - hentede mine ældre søstre ved Jens Bang, når de kom på weekend fra København.

    SvarSlet