FASTE LÆSERE

søndag den 16. december 2012

JULEMAD.

14. dec.
"GÅSEN ER TIL BAGEREN SENDT"

"Juleaftensdag var tidligere årets travleste dag for bageren. .... Den 24. december blev der fyret op igen over middag, så ovnene var parat til strømmen af julegæs leveret midt på eftermiddagen."

15. dec.
RIS OG MANDLER.

"Siden julens start har man kogt højtidsgrød af byg, havre eller rug i mælk, men i 1800tallet begyndte borgerskabetat bruge dyre, importerede ris og skjulte en mandel  i grøden. ..... Da først almindelige mennesker  begyndte at spise risengrød juleaften, blev der status i at få ris á l'amande, som trods det franskkllingende navn er en ren dansk opfindelse."

Læs mere i bogen "24 låger til den danske jul."


Kun én gang har jeg spist gås til jul, normalt får vi andesteg - eller rettere andebryst, men også en stor flæskesteg skal i ovnen - for hvad er juledag uden kold steg til frokosten.
Da jeg ikke er så vild med brunede kartofler og rødkål, er tilbehøret i stedet råstegte kartofler - stegt i andefedt og en kompot af rødløg og pigeoner, som også er stegt i andefedt og krydret med timian.
Som et andet tilbehør spiser vi franske kartofler - de traditionelle fra Taffel Chips - serveret i morfars fine gamle skål - så mindes vi ham og griner lidt - han kaldte dem skralder-kartofter.
Desserten varierer. Når Rosa og Claus holder jul her, får vi ris á l'amande med kirsebærsovs, men når det kun er Kristine der er hjemme, finder hun en anden dessert. 
1. kan hun ikke lide Risá l'amende og 2. elsker hun at lave lækre desserter.
Gad vide hvad vi skal have i år ?


6 kommentarer:

  1. Man skal da heller ikke have gås juleaften... der skal den stå på and og flæskesteg. Sidste år blev det til en andebryststeg, istedet for andebryst - det kan kun anbefales.
    Tilbehør er så: Brune kartofler (næsten ingen sukker - for det kan jeg ikke lide) - rødkål, kun for et syns skyld... men derimod Sønderjydske hvidkål - de må ikke mangler... for så er det ikke jul. Dessert ja, det er jo ris a'lamande. Derefter kan man kun slå mave ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har overvejet en bryststeg, men vores juleslagter sælger de skønneste store stykker andebryst.
      Sønderjydsk hvidkål er dejlig, men ikke juleaften - jeg er jo nordjyde - men ellers synes jeg det er lækkert.

      Slet
  2. Her hos os er vi ikke blevet enige om menuen endnu- men risalamande må vi have. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig til at høre hvad jeres julemenu bliver - ris á l'amanden spiser vi de andre juledage - når Rosa og Claus er her - for helt vil jeg nu heller ikke undvære den.

      Slet
  3. Ak - de juletraditioner - men nu hvor du nævner "Franske kartofler" (dét var jo tider, da de hed sådan ;-)) - det spiser vi ikke mere, mest fordi jeg som barn var så spændt, at jeg kun kunne spise de franske kartofler juleaften og altid blev dårlig efterfølgende og egentlig ikke har brudt mig om dem siden ;-) Men hvor var de dejlige dengang, især når de lige blev lunet på radiatoren, som min far yndede at gøre ;-)
    Her ville der udbryde krig uden ris a´la mande ;-)

    SvarSlet
  4. Nu du nævner det - jeg kan godt huske at min mor lunede dem. Jeg spiser dem heller ikke resten af året - ikke de gammeldags "franske kartofler" - der foretrækker jeg Kims chips med havsalt.
    Hold du dig til ris á l'amenten - vi kan ikke have at krigen bryder ud selveste juleaften.

    SvarSlet