FASTE LÆSERE

onsdag den 17. november 2010

FLYVENDE FARMOR -

ja, måske ikke just flyvende, men selv om farmor netop er blevet 86, er hun altid klar til nye oplevelser.

Derfor gik turen sydpå - til Lübeck - hvor vi - farmor, Kristine, Jens Peter og jeg havde fundet et hyggeligt lille hotel i hjertet af Lübeck.

Bilen gik i stykker straks efter vi ankom og måtte tilbringe et par dage på værksted, men vi trodsede regn og kulde og gik på opdagelser i Lübeck.


Vi besøgte selvfølgelig byens vartegn "Holstentor" og når man siger Lübeck siger man jo marcipan, så det blev til et besøg hos Lübecker Marcipan Speicher


og Niedereggers café og marcipanmuseum,  hvor vi mæskede os i lækre kager.















Kristine fik købt ægte lübeckermarcipan til julens konfekt, så nu er julen reddet i den retning.

Der blev også tid til et besøg i "Wolle und Hobby" - og her var der garn i lange baner. Det meste fra Lang Yarn - og der røg da også lidt i kurven. Forretningen var også leveringsdygtig i diverse hobbyartikler, så der var noget for enhver smag.


Der er også filialer i Kiel og Rendsburg, så næste gang vi kommer i nærheden af en af forretningerne skal jeg vist være lidt bedre forberedt hjemmefra, for hold da op hvor var der meget lækkert.

Bilen blev ordnet og efter 4 dage var vi hjemme igen - mætte og trætte efter en dejlig tur.


3 kommentarer:

  1. Uha da, Niedereggers er et meget farligt sted - de vidunderlige kager og hyggelige omgivelser - og så husker jeg også kaffen som særdeles god ;-)
    At der også er garn (hvilket jeg er gået helt glip af), er jo bare et ekstra plus :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det var en dejlig kaffe - kagerne blev dog lidt vamle.
    Jeg er altid inde på Ravelry og lede efter strikkeforretninger når jeg tager på tur - 1. butik jeg kom forbi havde middagslukket, men så kedelig ud og jeg havde faktisk opgivet, da der var så koldt, men pludselig kom vi forbi gaden og så var det jo nærliggende at kigge ind.

    SvarSlet
  3. Den forretnign skal helt sikkert have et besøg - engang - der skal vist spares op.

    SvarSlet