ENDELIG NOGET MUSIK

Så blev der endelig tid til en musikaften.
Jens Peters badminton var aflyst og i stedet satte vi kursen mod Løkken. Vi tog kystvejen da der var en skøn solnedgang.

Vi startede med et stjerneskud på Løkken Badehotel - de havde godt nok stegt ål på menuen, men det var der ikke tid til, så det må vente til en anden dag.

Vi kom til Løkken bibliotek, og som sædvanligt - de sidste par år - tænker jeg at "sådan nogle ældre damer skal da ikke til koncert" - og når jeg kommer ind undrer jeg mig over alle de "gamle" mennesker. Jeg glemmer jo helt at jeg selv ikke længere er 30 år mere, når jeg er på vej til koncert.

Aftenens band var det skotske folkband "Beggars Row" - jeg har hørt om dem, men aldrig hørt dem spille.

Jeg blev ikke skuffet - og igen glemte jeg at jeg ikke længere er 30 - klappede, rokkede og sang. Først senere mærkede jeg at jeg er blevet en af de gamle koner - men pyt.
At det var et skotsk band kunne ikke blot høres, men også ses

Jeg er vild med kilte - og se lige strømperne og skoene.

Det var en skøn aften og vi kørte hjem mens fuldmånen lyste og rimtågen hang over markerne.

I dag kan jeg så rigtigt mærke at jeg ikke er 30 år - men pyt - i aften skal vi til foredrag på Hjørring bibliotek, om Toscana. 
Jens Peters niece flytter til Pisa først i marts, og måske vi kunne få tid til et sensommerbesøg - 
Jeg elsker Toscana.

GÅ MED I LUNDEN

Søndag lokkede solen os ud på en lille tur. Da vi alligevel skulle ind til Hjørring gik  vi en tur i lunden - Svanelunden. 
Det var vores første besøg, selv om der har været tid og mulighed nok - anlægget åbnede i 1878 - og vi kører jo forbi hver gang vi skal til Hjørring eller på motorvejen.
Nu kiggede vi ind 

og fandt et fint lille anlæg. Vi gik en rask tur rundt om søen - tænk at bo med udsigt over anlægget - det må være smukt. I den ene ende af lunden er der et lille hjørne med rhododendon - selv om de hang med bladene i kulden, ER de klar til foråret.

Der er en restaurant i anlægget og den skulle, efter sigende, være et besøg værd - og jo, der er også svaner i Svanelunden.

På vej hjem, lagde vi vejen forbi Vennebjerg Kirke - helt op på toppen.

Kirken er fra middelalderen og den højst beliggende kirke i Nordjylland.
Vest for kirken - på kirkegården- ligger Klanghøj - en gammel bronzealderhøj - der hæver sig 69 m over havet.

Der er en fantastisk udsigt over hele området og kirkens tårn er et gammelt sømærke.

Hjemme igen stod den på the og pæretærte. Den blev vi snydt for lørdag, da den sidste tærte blev solgt, lige for næsen af Jens Peter - men han var smart - og bestilte en tærte til søndag.

Oscar hyggede sig også. Jeg havde glemt at lægge låget på min undertøjskasse - åh, her var dejligt at ligge.

Strikketøjet vokser - nu er jeg færdig med selve frakken og klar til ærmerne.

Jo, det var en dejlig søndag.

VENTETID

Jeg venter stadig - på at lægerne finder ud af hvad der er galt. Rygmarvsprøven viste sig at være negativ - altså ingen neuroborrelia - og det er da dejligt. 
Nu er jeg blevet henvist til reumatologisk afdeling - og her håber jeg så at svaret findes. 

Ventetiden bliver ikke brugt på det helt store  - og dog, jeg strikker lystigt på min flower-power frakke. 

Her er jeg færdig med de store blomster og har netop skiftet bundfarven - faktisk er jeg nu næsten færdig med  selve frakkedelen og den bliver bare så god.

Samtidig har jeg lyttet til en masse dejlige romaner - streamet fra netbibliotek.dk eller CD'er lånt på biblioteket i Hjørring, men jeg håber nu snart at der sker noget så jeg kan blive frisk inden foråret kommer, for jeg længes nu efter at komme ud og lege lidt med kameraet.

Rosa har været en hyggelig og flittig gæst. Når hun er på besøg er projektet lige nu at få overspillet alle vores gamle Troldepus- kassettebånd til computeren og lavet dem til mp3-filer. De bånd/CD'er vi ikke har bliver bestilt hjem fra biblioteket, så snart er historierne sikret til nye generationer. 
Claus er advaret - han skal indvies i Troldepus' univers når deres tur, til sommer, går til Italien,

I aften venter strikkecafeen - det bliver hyggeligt og jeg kommer lidt længere på min ærmeling.

FARVEL TIL DRAGENS ÅR

I dag tager kineserne afsked med "Dragens år" - vi hilste på Den Helende Drage da vi besøgte Floriaden i Venlo i 2012.

Dragen står for styrke og sundhed - dens ånde brænder fuldstændigt al den dårligdom vi gemmer dybest inde og forvandler negativ energi til helende energi.
Måske er den derfor min "dårligdom i dybet" brød frem i slutningen af 2012 og jeg håber at den har nået at blæse helende energi i mig - det trænger jeg til.

FÆRDIGT STRIK.

ENDELIG - årets første strik er af pindende. Det har den været i en uges tid, og jeg har nærmest boet i trøjen siden.

Nu vil du nok sige - "den har vi da set før" - og du har næsten ret. Den er nemlig et kopi af min gamle, højt elskede trøje fra  2010, men den er efterhånden stiv, skæv og forvasket af den megen brug. Da jeg ikke kunne forestille mig at undvære den og stadig havde mønstergarn tilbage, bestemte jeg mig for at kopiere den. Dog er bomuldsgarnet skiftet ud med uld/bomuld fra Holst garn, og det er den absolut ikke blevet ringere af - tvært imod. (Se fakta i "Strik 2013)
Nu da trøjen er færdig, har jeg igen kastet mig over FlowerPower Frakken, men jeg er også begyndt på Geils "Ærmeling", som jeg altid gerne har villet have i min garderobe. Da "Bettekun" sælger ud af Geils og det derfor var nedsat, sendte jeg bud efter mønster og garn. Det er dejlig tv-strik og cafe-strik, så den skrider lidt langsomt fremad, men pyt.

Udenfor er det knagende frost, men jeg holder mig inden døre.
I går var jeg til undersøgelse på "Dianostisk Center" på Hjørring Sygehus - endelig har jeg fået en læge der har taget mine smerter alvorligt og ligeså på sygehuset. Ikke mindre end først 10 og efterfølgende 5 glas blev fyldt med blod -, og jeg fik en grundig undersøgelse, der i næste uge skal efterfølges af en CT-scanning og en tarmundersøgelse.
Mange tanker myldrer derfor rundt i mit hoved, somme tider gode og somme tider frygtsomme, men det er dejligt at der endelig sker noget og glæder mig til at de, forhåbentlig, finder ud af hvad der er galt og at det så er muligt at gøre noget.
Jeg har stadig ondt og er utrolig træt, så jeg hygger mig med mit strikketøj og har "Uendelige Verden" som lydbog kørende. I weekenden står den på frokost hos vores naboer og fra mandag til onsdag er JP i Leipzig, så jeg glæder mig til at januar er gået og håber på at februar giver svar og forbedringer.

NÅR MAN IKKE KAN STRIKKE -

ja, hvad gør man så ? 

Jeg har brugt tiden - på langs - til at høre lydbøger.
Jeg var så småt begyndt at lytte i december måned, hvor jeg fandt ind på "Netbibliotek.dk" og fik genopfrisket Ken Folletts "Jordens Søjler" - og her i januar er det blevet til de 3 første bøger i serien "Slægten" - der er en fortælling om Danmarks historie  fra middelalderen og frem til nutiden - en serie på, foreløbig 22 bøger.
Det er en mulighed for bl.a. at få gennemgået kongerækken - heldigvis er jeg ikke så gammel at jeg lærte den i skolen, for den er godt nok besværlig at hitte rede i, men sjovt er det.
Da jeg - for en tid blev træt at middelalder og krig - slog jeg vejen omkring noget helt andet, nemlig Elsebeth Egholms debutroman "De frie kvinders klub".  Hun er jo nu aktuel med krimiserien "Dicte" på tv - og hendes bog var en dejlig afveksling fra den anden genre. Let og levende - og det at den foregår i Aarhus, gør den jo ekstra sjov, når man selv har boet i byen.
Endnu sjovere er det at Jens Peter gik i klasse med Elsebeth Egholms storebror og godt husker "hende lillesøsteren".
Nu er jeg igen tilbage i fortiden. Ken Follets "Uendelige Verden" underholder mig - lånt på lydbog, da den, sjovt nok ikke er at finde på Netbibliotek. 
Der er heldigvis også lidt gang i strikketøjet igen, ikke  meget, men lidt har også ret - og min sorte look-alike er ved at være færdig, så jeg håber at næste indlæg kommer til at handle om "Færdigt Strik".

OP TIL OVERFLADEN IGEN.

Endelig er jeg blogklar igen, så først et tilbageblik på nytårsaften.

Den forløb helt som vanligt og ønsket - med hyggeligt selskab, lækker mad og et besøg i biograf-cafeen.

Maden var som ventet utrolig lækker

Glashusets Cremede Fiskesuppe

med citrusbagt vesterhavstorsk.

#

halvtør Gewürtztraminer fra Peter Zemmer, Alto Adige

Koldrøget Krondyrfilet
på frisk æblesalat med tranebær & ristede hasselnødder.

#

Capo Gallo, fyldig rødvin fra Girolamo, Apulien

Medaljon af Kænguru & Dansk Kalvefilet

svampeterrin, bagte løg, pommes rissolles med krydderurter & tranebærsky tilsmagt med timian

#

Chianti Riserva ”La Quercia” fra Castelvecchio, Toscana

Glashusets Chokoladebrownie

med mynteparfait, syltede skovbær, lys chokoladeganache, hindbærcoulis & sprød nougat.

#

Recioto, Valpolicella Classico, Veneto

Som sædvanlig var der meget mere mad end vi halvgamle størrelser kunne spise, så kænguruen blev gemt til dagen efter, og det lykkedes os så at komme gennem desserten. Hertil fik vi en sød rødvin - vi havde prøvet det da vi spiste i Glashuset lige før jul og den er helt forrygende - så har du lyst til at prøve noget nyt til dessert er det et godt forslag.

Vi startede det nye år som vi plejer - stille og roligt og med lidt ondt i hovedet. Jens Peter havde stadig en uges ferie og det skulle nydes - troede jeg.

Den 3. havde jeg en tid hos lægen - for de stadige smerter i især armene, og den enorme træthed - nu skulle der findes ud af hvad der er galt.

Da jeg jo ved at det ikke nytter at tage smertestillende, og så gå til lægen med netop smerter som årsag stoppede jeg allerede den 2. med ipren/panodil. Nå, da jeg vågnede den 3. havde jeg smerter især i højre arm - ja, jeg kunne knap nok løfte kaffekruset - men jeg kom afsted til Hjørring og hos lægen fik jeg taget diverse blodprøver.

Herefter gik turen til Ikea i Aalborg og selv om jeg nu kunne tage en omgang smertestillende, blev det bare værre og værre - vi kom hjem igen og nu kunne jeg skrige bare der blev rørt ved min arm. Om natten måtte JP op og vende mig i sengen og først da jeg gik i gang med en fast smertelindring gik det langsomt bedre. 

Svaret på blodprøverne viste at alt  var i orden, så jeg måtte ind til en ny omgang prøver. Rosa kom heldigvis hjem og nursede mig og det blev også til en tur til Hirtshals og en frisk tur langs vandet.

Nu venter jeg svar på de seneste blodprøver - det går heldigvis bedre med armen, men de "gamle" smerter er der stadig og nu vil jeg have et svar på hvorfor.

I dag har jeg strikket for første gang i år - ja, så galt har det været - og der er jo hele tre store ting der venter på at blive gjort færdige:

Kristines "Desiqual-strik"

min sorte "copy-cat"

og sidst, men ikke mindst - min flower-power-frakke.

Så ikke mere bloggen lige nu - tilbage til strikketøjet.

SAME PROCEDURE AS LAST YEAR.

Så er vi ved at være klar til nytårsaften. Bordet er dækket og vi venter på vores gæster. 

Igen - som hvert år - fejres nytåret med Jan og Gunhild - gamle venner fra Sdr. Tranders. Vi har ikke været sammen siden sidste nytår, så der bliver en hel masse at snakke om og det bliver helt sikkert hyggeligt.

Maden er - som de seneste 3 år - allerede hentet på "Glashuset" her i Lønstrup, så vi ved at der er en luksusmiddag i vente. 
Vinen har vi hentet hos Erik i Vrå og især rødvinen til desserten glæder jeg mig til.

Rigtig godt nytår til alle.

GAVERNE UNDER TRÆET.

24. Dec.

JULEGAVER UNDER TRÆET.

"Vrimlen af pynt på klunketidens juletræ i 1890erne levndede ikke plads til selv den mindstejulegave på selve træet. Derfor endte gaverne under træet - og der ligger de jo den dag i dag.

Julegaverne hang oprindeligt uindpakkede på træets grene. Det spændende for børnene var så, hvem der skulle have hvilken gave."

Selv om vi kun var 4 mennesker juleaften var der masser af gaver under træet.

Jeg blev selv begavet med nyt nattøj, hjemmesko, tøj og årets juleuro og lidt Karen Blixen pynt til træet.

Aftenens dessert var en dejlig hindbærcreme og Kristine var heldig at få mandelgaven - et spil om Danmark.

Juledagene gik med hygge herhjemme og et besøg hos Anne og Sven i Hinnerup.

Den 27. dec. flyttede Kristine ind i sin nye lejlighed i Nr. Sundby - jeg blev hjemme hos Oscar, mens de andre tog slæbet.

Den 29. var der kaldt til julekomsammen hos fætter Peter - desværre med stort mandefald - både Else, Annette og Marie var syge. 

Vi havde alligevel en dejlig eftermiddag med hygge og  god mad.

Jeg er ikke selv helt på toppen - ikke rigtig syg men heller ikke så frisk som jeg gerne ville være - måske trænger jeg blot til at det bliver hverdag igen.

SÅ BLEV DET ENDELIG JUL.

22. Dec.

JUL.

"Jul var midvinterens drikkegilder, som blev afholdt i medten af januar, men vikingerne flyttede julen til den 22. december. Man drak jul.  .... Det ældste ved hylen er selve ordet, mens julebryg er den ældst kendte julegave."

23. Dec.

JULEBRYG.

"At drikke julebryg er vor ældste juleskik. Julebryg er en lige så gammel tradition som ordet jul, der kendes fra omkring år 900.

Verdens første julebryg i nyere tid , den belgiske Stella Artois er fra 1926.

Den næsten sorte jule-hvidtøl blev sendt på markedet af De forenede Bryggerier første gang julen 1896.

Juleøl og julebryg er noget der nydes i stor stil her i huset - vi forsøger at smage forskellige julebryg, og vores julehvidtøl henter vi på Fyn, i Refs Vindinge.

Helt fra pigerne var små har især Kristine elsket juleøl - et år da hun var omkring 5-6 år spurgte hun midt under juletravlhed i køkkenet om hun måtte få en juleøl - "Ja, du ved selv hvor de står" var det svar hun fik og hun fandt sin øl. En halv times tid senere kom vi ind i stuen - fandt Kristine sovende på gulvet, ved siden af sin juleøl - der var drukket halvt op - det var dog ikke en hvidtøl hun havde fundet, men sin fars "47" - men da hun altid har kunnet lide øl havde hun uden problemer drukket halvdelen.  Hun drikker stadig øl - både juleøl og julebryg.

Nu vil jeg slutte med mine små fortællinger og "Den danske Jul" - den 24. får i først i morgen. 

Rigtig glædelig jul til alle

DEN DANSKE JUL.

21. Dec.

JULEBUKKEN.

"Julebukken var et fast indslag i 16- og 1700tallers julestuer. En af husstandens unge mænd kom ind under festen, klædt ud som buk med et bukkekranium bundet fast til issen og med et hvidt lagen over kroppen. Han svinede de tilstedeværende til med alle mulige uforskammetheder. Jo værre hans sprog var,  desto mere overdådigt blev han beværtet med øl og godter. ..."

"Julebukken kom igen ind i den danske jul omkring 1920, men denne gang som en harmløs buk af fletter halmstrå."

Ja, også julebukken har holdt sit indtog i vores jul. 

Da pigerne var små var det ham der bevogtede de kalendergaver som julemanden kom med i løbet af december.

De Jens Peter og jeg på et tidspunkt skulle på juleweekend i Tyskland og pigerne være hos farmor i Aarhus, måtte bukken med. 

Det var jo meget godt. Hvad vi ikke havde taget højde for, var at vi kørte galt - ikke alvorligt - men nok til at vi måtte med toget hjem - og selvfølgelig skulle julebukken med hjem, så den sad jeg med på skødet hele vejen fra Aarhus til Aalborg.

DEN DANSKE JUL.

19. Dec.

JULEHALM PÅ GULVET.

"I 1600tallet sov alle husstandens medlemmer på gulvet i stuen julenat. Man omdannede rummet til en slags stald eller julekrybbe,og delte så at sige leje med Frelseren selv. Der var strøet rigeligt med halm på gulvet."

20. Dec.

JULELEGE.

"I 16- og 1700tallet var julestuen med dens julelege moderne. Man festede igennem fra anden juledag til Helligtrekonger, spiste og drak alt for meget, mens man forlystede sig med lystige julelege."

Dette er bare lidt af hvad du kan læse i den lille bog om julen. Den viser at julen ikke var den rene fromhed, men at det gik særdeles lystigt for sig - så der er ikke noget at berette om fra vores jul, for selv om vi hygger os og har det sjovt, går det ikke så lystigt for sig -

jo, Oscar hygger sig med alt det julepapir.

JULETRÆET MED SIN PYNT

16. Dec.

GRANTRÆET I STUEN.

Danmarks første juletræ stod i 1808 på herregården Holsteinsborg på Sjælland. Københavns første juletræ med lys blev tændt i 1811 hos den unge holstenske præstesøn Martin Lehman, der bragte barndomsskikken med sig fra Tyskland, hvor den oprindelig opstod.

Først i begyndelsen af 1900tallet blev juletræsskikken landsdækkende i Danmark."

17. Dec.

TOPPYNT PÅ TRÆET

"Det meste toppynt symboliserer frugtbarhed, altså Jesu fødsel. Toppynt på de fleste danske juletræer er en stjerne, Betlehemstjernen, der stod over stalden hvor Jesus-barnet kom til verden"

18. Dec.

TROMMER OG FLAG PÅ TRÆET.

"Den stærke fædrelandsfølelse der  greb landet efter Treårskrigen 1848-50 og krigen i  1864 satte sit præg på den danske jul.  ....

I sangen  "højt fra træets grønne top" , udgivet i 1848, finder vi som julepynt  de militære og nationale symboler.

I forbindelse med afstemningen 1920 om Sønderjyllands tilhørsforhold og igen efter Befrielsen 1945 gik en national vækkelse atter over  landet, så mængden af dannebrogsflag prydede træerne og dannede mode."

Juletræet har de sidste par år været det store samtaleemne i familien. Vi har altid haft et stort træ, men jeg ville så gerne have et meget mindre. Her nedlægger Rosa og Kristine dog veto - men det er blevet lidt mindre.

Vi pynter træet lillejuleaften - hygger os med julemusik og godter og har en dejlig aften.

Da pigerne var små, blev de puttet i seng og julemanden kom og pyntede træet - og juleaftens dag om morgenen startede med en lille morgengave og sangen "Juletræet med sin pynt" - for mig er det juletræets sang

"Kurve, kugler, fugle, flag op og ned og for og bag."

Vi har både elektriske og levende lys på træet - juleaften tændes de levende - i dag hånddryppede lys fra Danmission - da pigerne var små brugte de noget af dagen på selv at lave lys af bivoks.

Oscar har efterhånden vænnet sig til træet - den første jul morede han sig gevaldigt med at klatre op af stammen - helt op i toppen og så lade sig falde ned, men efter at blive jagtet med vandpistol har han lært at lade det stå - nu nyder han at ligge under det og leger lidt med det nederste pynt - heldigvis, for jeg tror ikke træet ville kunne bære en 7 kg tung kat.

JULEMAD.

14. dec.

"GÅSEN ER TIL BAGEREN SENDT"

"Juleaftensdag var tidligere årets travleste dag for bageren. .... Den 24. december blev der fyret op igen over middag, så ovnene var parat til strømmen af julegæs leveret midt på eftermiddagen."

15. dec.

RIS OG MANDLER.

"Siden julens start har man kogt højtidsgrød af byg, havre eller rug i mælk, men i 1800tallet begyndte borgerskabetat bruge dyre, importerede ris og skjulte en mandel  i grøden. ..... Da først almindelige mennesker  begyndte at spise risengrød juleaften, blev der status i at få ris á l'amande, som trods det franskkllingende navn er en ren dansk opfindelse."

Læs mere i bogen "24 låger til den danske jul."

Kun én gang har jeg spist gås til jul, normalt får vi andesteg - eller rettere andebryst, men også en stor flæskesteg skal i ovnen - for hvad er juledag uden kold steg til frokosten.

Da jeg ikke er så vild med brunede kartofler og rødkål, er tilbehøret i stedet råstegte kartofler - stegt i andefedt og en kompot af rødløg og pigeoner, som også er stegt i andefedt og krydret med timian.

Som et andet tilbehør spiser vi franske kartofler - de traditionelle fra Taffel Chips - serveret i morfars fine gamle skål - så mindes vi ham og griner lidt - han kaldte dem skralder-kartofter.

Desserten varierer. Når Rosa og Claus holder jul her, får vi ris á l'amande med kirsebærsovs, men når det kun er Kristine der er hjemme, finder hun en anden dessert. 

1. kan hun ikke lide Risá l'amende og 2. elsker hun at lave lækre desserter.

Gad vide hvad vi skal have i år ?

13. DECEMBER

13. DEC.

SANTA LUCIA

"Katolsk mindedag for helgenen Lucia, der 14 år gammel og meget from led martyrdøden i år 304, da hun hverken ville gifte sig eller arbejde på bordel.

I 1927 arrangerede den italienskfødte journalist ved Stockholms Dagblad, Guido Valentin, et udendørs Luciaoptog i Stockholms gader  - en regulær skønhedskonkurrence."

Da Rosa og Kristine var mindre og gik i børneklub, var de hvert år med i kirkens Luciaoptog. Desværre har jeg ingen billeder.

KRAVLENISSER OG PEBERNØDDER.

11. DEC.

KRAVLENISSEN.

" Ordet kravlenisse er opfundet af tegneren Frederik Bramming, der i  1947 udsendte to udklipsark med nisser, som han døbte kravlenisser.

Frederik Brammings kravlenisser er let genkendelige. Nissehuen har ingen kvast, munden har ikke en tand og strømpebukserne er alt for store."

Vi har ikke pyntet så meget op med kravlenisser - dog husker jeg disse fra min barndom, 

og nu har jeg slet ingen - og dog

i mit køkkenvindue hænger bl.a. denne lille nisse som jeg lavede for mange år siden - han er da en kravlenisse, selv om han ikke er lavet af karton.

12. DEC.

PEBERNØDDER.

"Pebernødder kendes helt tilbage fra middelalderen, og er den ældste småkage der stadig bages...

Ordet peber betyder blot at småkagen var krydret og stærk . . ."

Her i huset er det også Kristine der står for bagning af  julesmåkager - som regel alt for mange - for vi er ikke de store småkagespisere.

En enkelt portion pebernødder bliver det dog som regel til for jeg har opskriften på de allerbedste pebernødder - som jeg fik af en veninde da vi gik på håndarbejdsseminariet. Jeg kan huske at hun fortalte at der hvor hun havde den fra,  blev der hvert år bagt en helt fuld mælkejunge. Sikke et arbejde.

Vi nøjes som sagt med en lille portion og har du lyst til at prøve har du opskriften her.

Ullas pebernødder.

250 g margarine

250 g sukker

500 g mel

1 dl fløde

1½ tsk. ingefær

1 tsk. kanel

1 tsk. peber

½ tsk. kardemomme

½ tsk. bagepulver

1 tsk. natron

Margarine og sukker røres hvidt.

Natron røres ud i fløden og tilsættes.

Bagepulver blandes i melet, som tilsættes sammen med de øvrige krydderier.

Trilles til små kugler som bages ved 200 grader.